Værkstedskoncert. Se billeder (8)
vpil
hpil
Torsdag den 22. april 2010 åbnede Hovedgård Blæserne dørene for publikum.

Efter 40 år med skiftende dirigenter, der alle har sat sit præg på repertoiret, føler Hovedgård Blæserne nu at det er tide til at prøve noget nyt, uden at skifte dirigent. Orkesteret har i dag en sammensætning, der passer bedre til det lidt lettere, måske dansevenlige repertoire, frem for store klassiske 3-satsede værker og potpourrier over musicals. Derfor har orkesteret brugt foråret til at afprøve nogle nye swingnumre, hvor dirigenten Ole Møller, ud over at dirigere og styre orkesteret, spiller med på trombone.

Det hele er stadig på forsøgsstadiet og for at prøve konceptet af foran et publikum, inviterede Hovedgård Blæserne til "værkstedskoncert" i skolens festsal.

Det var et lille, men lyttende publikum, der overværede koncerten. Vi kunne godt have ønsket os et større publikum, men vi fik prøvet nogle ting af og det var også formålet med koncerten. Der er blevet rettet lidt hist og her, men vi er sikre på, at vi er helt klar til byfesten 30. maj.

Helt sluppet de større flersatsede værker har vi dog ikke. Som det kan ses på billederne, spillede Kirsten og Lars solostykkerne i to af de tre satser i Concertino.

Fotos: bogo