Københavnerudflugt 2007 Tekst og foto: Bogo

Vellykket orkesterudflugt uden instrumenter

Hovedgård Blæserne kan mødes af andre årsager end det at spille sammen. Udflugten til Operaen i København den 5. maj, som bestyrelsen havde arrangeret, viste ved det store fremmøde, at man kan mødes uden instrumenter og noder. At besøget også var meget vellykket og velsignet med et dejligt vejr, må være prototypen på, hvad bestyrelsen fremover kan arrangere for orkestermedlemmerne.

1.jpg Man startede allerede kl. 6,00 fra Hovedgård, men med rundstykker og kaffe i bussen var man klar til at lade sig imponere over det imponerende byggeri, som Operaen er. De kæmpemæssige lamper i foyeren gjorde indtryk, og den dygtige guide viste rundt i salen og på scenen ...

2.jpg ... og man var på den lille scene, Takkelloftet, med den særlige historie og den mærkelige vægdekoration. Den velorienterede og dygtige guide kunne dog ikke undgå at miste 3 medlemmer af gruppen, der kom rundt i huset på egen hånd.

3.jpg Efter Operaen var der havnerundfart med madpakkespisning og derefter sightseeing på egen hånd.

5.jpg 6.jpg 7.jpg 8.jpg Men her sluttede hovedstadsbesøget ikke. Har man sagt København, mener man også Tivoli, så deltagerne mødtes ved indgangen til eventyrhaven, hvor man også kunne opleve den levende musik. Der var promenadekoncert, der var Big Band koncert med Niels Jørgen Steen og der var levende musik til Pjerrot på Pantomimeteatret. Der var aftensmad og begyndende lys i haven, inden man vendte tilbage til bussen og turen hjem.

4.jpg Det var en god tur, hvor formanden Jette Andreasen (assisteret af ægtemanden) havde gjort et fint forarbejde, og hvor alt gik op i en vellykket helhed. Deltagerne var enige om helt at overlade fremtidige udflugtsarrangementer til hende.