Hovedgård Blæserne

Dirigent er skraldemand.
De blæser på det hele hver torsdag
Tekst: Flemming Thulstrup. Foto Martin Ravn

De kommer lidt efter lidt dryssende i bilerne og stiler målbevidst hen mod det lille auditorium. Alle bærer mørke instrumentkasser, og som fantasifuld iagttager kan det udlægges som ouverturen til et blodigt mafia-opgør i 30'ernes Amerika. Men stedet er fredelige Hovedgård, og instrumentkasserne indeholder ikke pumpguns eller maskingeværer, men derimod waldhorn, klarinetter, trompeter, saxofoner, basguitar, trækbasun og tuba.
Et par enkelte står og smøger den i regndråberne uden for indgangen til Hovedgård Skole, og det bliver til godmodige drillerier og hilsener til de, der passerer forbi. Rygerne er dog i klart mindretal. De næste par timer kræver nemlig fuld lungekapacitet.
Instrumenterne pakkes med stor omhu ud, og noderne findes frem. Enkelte når lige at få en håndbajer med, inden "dagens tekst" placeres i nodestativet, og de selv får sig placeret.
Der er godt 30 mænd og kvinder, der sidder og venter, og det foregår ikke helt lydløst. Det er tydeligt, at man kender hinanden godt. Der bliver udvekslet godmodige spydigheder og leveret retur af samme skuffe. Snakken går lystigt, og den kunne givetvis have fortsat hele aftenen.
Ole Møller tiltrådte som dirigent for et par år siden. Hans ambitionsniveau er højt, men der skal også være plads til det sociale liv. Samtalen dæmpes dog en kende, da Ole Møller tager opstilling foran orkestret og forstummer ganske, da han rømmer sig. Det er tid til arbejde.

Om igen
Ole Møller hæver dirigentstokken, og samtlige musikere kaster sig ud i et kort prøvestykke, der først og fremmest tjener til at få instrumenter, basunkinder og læber varmet op.
Hovedgårdblæserne er i gang med endnu en øveaften.
Ole Møller overhører med ophøjet ro diverse mislyde - det er jo blot opvarmning.
Noget anderledes går det, da orkestret stemmer i med Axel Frederiksens populære "Københavnermarch".
- Nej, nej, nej. Da, da dum. Helt forfra, bryder Ole Møller ind.
Han er direkte importeret til orkestret fra Horsens og ernærer sig som renovationsarbejder - eller skraldemand om man vil. Ikke just den faggruppe man først og fremmest forbinder med veludviklede ører for nuancerne indenfor klassisk musik, men den egenskab ejer Ole Møller. Og han er kritisk.
- Forfra igen, og husk nu små spidse lyde, forklarer han, mens resten af orkestret sukker. Enkelte er nødt til at væde læberne med en mundfuld øl, inden anstrengelserne fortsætter.
Det bliver til tre-fire gennemspilninger af marchen for københavnerne. Ole Møllers kropssprog viser tydeligt, at han ikke er helt tilfreds, men man må videre i nodeteksten.

Lidt mere lyd på
Som tilhører føler man med musikerne, der alle trutter og trommer det bedste, de har lært. Men det skal blive endnu værre. Øveaftenen har nemlig også Händels skønne Water Music Suite på programmet. Smuk og rislende musik, men også vanskeligt. Faktisk når vi blot et par takter, inden dirigenten bryder af.
- Basser, I hænger lidt på den der, konstaterer Ole Møller, og basserne hænger lidt med hovedet.
- Forfra igen!
Denne gang kommer man et par takter længere, inden Ole Møller atter giver op.
- Der skal tælles hele tiden. Ellers ryger man af!
Og så bliver der ellers talt takter indvendig. Alle forsøger at gøre deres yderste, men Ole Møller er en musikalsk kræsen mand, der ikke er let at stille tilfreds. Igen og igen bliver der brudt af og justeret. Sluttelig giver han helt op.
- Så går vi i grupper.
Det indebærer, at orkestret deler sig op efter sektioner, og så øver man hver især på Händel, så vandet står ud af øjnene, og lungerne piber efter luft. Der er en imponerende grad af selvkritik, og skønt dirigenten går fra lokale til lokale for at høre de enkelte sektioner, så er der hvert sted en slags leder, der hagler sine kolleger igennem. Blandt de tunge blæsere er det orkestrets formand, Lars Krøldrup Pedersen.
- Forfra fra E-stykket. En-to-tre, beordrer han, og det tunge artilleri i orkester-sammenhæng sætter i.
En halv time senere samles orkestret så på ny til en gennemspilning af "Vandmusikken", og alle hænger i. Forude venter belønningen nemlig i form af en tiltrængt pause med lidt til halsen og en god snak.

Børns forældre
Hovedgårdblæserne mødes hver torsdag i vinterhalvåret, og ud over disse øveaftener, så bliver det til et dusin koncerter om året.
Orkestret blev skabt for hen ved 35 år siden, da en kreds af forældre til børn i Hovedgård Skoleorkester blev enige om, at hvis børnene kunne - så kunne forældrene vel også. Siden da er en stor del af orkestrets medlemmer hvervet fra tidligere medlemmer af skoleorkestret, men der kommer også mange udefra. I øjeblikket er der musikere fra Stilling, Skanderborg, hele Gedved Kommune og så naturligvis Hovedgård.
For et par år tilbage tiltrådte Ole Møller som dirigent.
- Jeg blev spurgt, men betingede mig først at høre orkestret. Det var en blandet fornøjelse, men jeg kunne da høre, at de kunne spille og havde potentiale, siger Ole Møller, der efter lidt overvejelse sprang til.
Han lægger ikke skjul på, at han har ambitioner på orkesterets vegne. Han har fået sin musiklederuddannelse inden for FDF, men glem alt om lejrbålstemning, når han træder på podiet.
- Det kræver disciplin og hårdt arbejde, men der skal også være plads til det sociale, siger Ole Møller, der også optræder i andre musikalske sammenhænge. Han spiller trækbasun og optræder med et par andre i "Danmarks mindste mands-kor".
Formanden for Hovedgårdblæserne er på linje med sin dirigent, når det drejer sig om de musikalske ambitioner.
- Der er stor forskel på niveauet, men alle hænger i. Det kan være hårdt, men det er først og fremmest sjovt. Man kan være sur og trist, når man kommer, men man nynner altid på vejen hjem, siger Lars Krøldrup Pedersen.

Flere medlemmer
De efterlyser begge flere medlemmer, bl.a. trækbasuner, horn, trompeter og saxofoner.
- Man skal kunne spille i forvejen. Vi har ikke ressourcer til undervisning, og så må man undervejs finde ud af, om man kan være med.
Guleroden er det gode kammeratskab og så naturligvis oplevelserne og glæden ved at fremvise sin kunnen ved koncerterne, hvor den næste er snart forestående.
Det drejer sig om den store fælles koncert med Hovsakoret, der finder sted torsdag den 1. april i Hovedgård.